Main | august 2002 »

29.07.2002

Lejlighed - med udsigt til Illimani

Så er formalia endelig faldet på plads: Vi har fået vores lejlighed. Sgu! Tre værelser, køkken, bad og en lys stue med vinduer fra gulv til loft -
og fra soveværelset er der udsigt over Illimani-bjerget, som ligger med sukker paa toppen og skifter farve i takt med at dagen gaar.

illimani2.jpg

Beliggende i det dejlige område "Sopucachi" i La Paz. Ganske tæt på "Plaza
Andreu", hvor der ligger kiosker, vaskeri, restauranter og hvad man ellers
har brug for. Desuden et spisested, som jeg skal fortælle om i et andet
brev og over for det en OK internetcafe, hvor de er båndbredde nok til at
kunne logge på nidhug (pine -i) og ymer (emacs -f gnus). Yderligere 300
meter væk ligger "Plaza España", hvorfra der går et mylder af busser til
nær og fjern. Hvad mere kan man ønske sig?

Vi er ved at have fod på indretningen: Sofa med -bord, seng,
spise/skrivebord i stuen, reol og mad i køleskabet. Komfuret er fikset og
suppegryden indkøbt. Selv skopudsersættet har fået sin plads i nederste
køkkenskab. Der mangler måske en plakat over spisebordet, men elles
begynder det altså at ligne et rigtigt hjem.

Prisen? Tja.. 120 dollar om måneden, samt nogle småpenge til forbrug, men
så kommer der også en kvinde og vasker trappe og fortov hver dag.

(Det er slående, hvordan arbejdskraften er billig her i landet: Kvinden
bærer 5 - 6 spande vand fra vandhanen i kælderetagen til stuen for at
skrubbe og vaske fortov. Det er provokerende, at hun ikke har fået en
haveslange til at bære vandet for sig. Når man kigge ned fra soveværelset
kan man næsten hver dag se en ung indianske pige vaske tøj: Det foregår i
en håndvask ved hjælp af en børste og koldt vand. Hun står der i skyggen i
nogle timer - og der er altså koldt i skyggen i 3500 meters højde. Selv
afleverer vi blot det snavsede tøj på et bemandet maskinvaskeri, som
klarer alt for os. Næste dag kan vi hente tøjet foldet og presser mod en
betaling på syv kr. pr. kilo).

Vi var ellers så småt begyndt at tvivle på, om vi kunne blive boende: Kort
tid efter at vi ankom til La Paz overtog vi lejligheden efter en anden
praktikant som havde fundet noget bedre. Vi var lykkelige og flyttede ind
og begyndte at indrette og købe ting til stedet. Men vi kunne ikke få fat
på udlejeren, og det betød at der stadig stod .Laura Lippert. på
kontrakten, og at vi opholdt sådan lidt illegalt (to personer med to
personers forbrug og ingen kontonummer til at betale husleje). Det gav en
gnavende usikkerhed i glæden. For mens vi kender alt til husleje-formalia
i Danmark (vi husker alle Gustav retssag på Isdtg) er det anderledes
usikkert hvordan xylofonen spiller i La Paz. Nok om det. Nu er det vores!

Vi har taget nogle gode billeder af lejligheden, og udsigten fra
sovevaerelset, som jeg sender saa snart jeg kan. Oh nej... jeg har endnu
ikke fået et digitalkamera, så det foregår stadig med scanner, filmruller
og anden mekanik (uffff) - og det betyder nogle forsinkelser i
fortællerprocessen. Har lagt mig næsten fast på et Canon Ixus v2 som en
passende gave for at markere årsdagen for mit rygestop (26.07.02) - men
afventer stadig respons fra .Japan Photo. angående moms og
garantibestemmelser for pakker til Sydamerika. Og nej... ikke et ord om,
hvor mange bolvianske månedslønninger der går på et Ixus!

Posted by janus at 23:05 | Comments (1) | TrackBack

23.07.2002

Ankommet!

Efter omkring to døgns rejse (heraf en overnatning + 13 timers ventetid i Sao Paulo lufthavn; den mest bøvlede måde at komme her til paa!) er vi endelig ankommet til La Paz - og her er fantastisk!

llama.jpg

Indflyvningen var enestående. I nattens mulm og mørke gled flyet hen over
det bjerg, hvor La Paz ligger på. Under os kunne vi se byen som noget,
James Cameron (instruktøren bag Alien, Aliens, Dybte m.fl -red) ville
elske at have skabt. Byen ligger bogstavelig talt fordelt op af en
bjergside, og lyser op som lune trækul mellem nogle endnu højere bjerge
som er dækket af sne og is på toppen.

La Paz ligger i 3600 meters højde, og det betyder at:

- luften er "tynd" og iltfattig.
- vandet koger ved bare 88 grader celcius.
- at ting i tuber kravler ud af sig selv.
- at en af mine kuglepenne sprang i luften her til morgen.
- at kroppen knokler løs med at producere røde blodlegemer, og at man
bevæger sig som en mangeårig storryger: Prustende ser mansig
tilbage, og undrer sig over, om den lille bakke virkelig kunne tage
så mange kræfter. I de fleste rejsebøger er der hele kapitler om
AMS - højdesyge.

Vi er glade og har det rigtig godt! Kender selvfølgelgi ikke byen endnu,
men eftre et par dage fornemmer vi at vi komemr til at have det rigtig
godt her. Tager det stille & roligt de første par dage. Søndag var vi på
tur rundt for at se byen, og løb indi et gigatiske marked, hvor man kan
købe alt (grøntsager, fisk, el-artikler, musik, ure, høns, elektronik -
*ALT!*). Vi nåede at opleve hvad der svarer til en strækning fra Enghave
Plads til Kongens Nytorv af lutter marked, og har indtryk af at det var
større endnu. Især grøntsagerne var langt de fleste steder særdeles
indbydende. Glæder mig til vi får et køkken og kan lave mad! NB! En brugt
& velholdt Lama koster omkring 40 US dollar....

Men jeg skriver disse linjer sidder jeg forresten på en netafe og drikker
coca-the. Her er 512 linje og jeg har installeret danske karakterer og kan
lave ssh til nidhug (det betyder bare at Janus' kan læse/skrive mail på
den fede måde -red). Rart...

Puuuuhh...! Her er rigtig mange indtryk, som er vanskelige at beskrive.
Der er rigtig meget gang i byen; et virvar af menesker der råber og sælger
og kysser og danser. Søndag var der kæmpe danse-optog. Jeg fattede ike
helt hvad det gik ud på, men det virkede som om, at nogle tuseinde
studerende lavede opvisninger iklædt t-shirts (eller andet tøj med deres
logo/uddannelsesnavn på): Så kom de samba-danse-lignende medicinstuderende i flotte kustumer, så fulgte et hornorkester med andre danser, der viste sig at være rengøringspersonalet fra det lokale universitet osv... Og sådan blev de ved i timer! Ganske flot. Jeg kan savner et digital kamera, så kan jeg maile jer fotos. Ask siger jeg, at jeg skal købe et Sony
DSC-P31. Var forbi den lokale elektronik-pusher i dag, og de vil have
omkring 360 us dollar for svinet. Hmmmm-..... jeg fristes, selvom jeg lige
har fået fixet tænder for 2500 kr. .. ;-)

Posted by janus at 11:20 | Comments (0) | TrackBack

09.07.2002

Emacs igen!

ahhhhhhh...... efter gennem det sidste halve års tid at have efterlyst min "Learning GNU Emacs" fik jeg endelig taget mig sammen til at købe et nyt eksemplar. Det gar jeg modtaget i dag - og jeg er glad.

Posted by janus at 17:51 | Comments (1) | TrackBack